24 gode planter til altanen, som er nemme at passe

Foto: Depositphotos.
Denne artikel indholde annoncer. Læs mere her.

Det kan være svært at invitere naturen tæt på livet, hvis du kun har en altan til rådighed. Der findes dog flere gode planter, der er nemme at holde på altanen og sagtens kan trives på både solrige og skyggefulde placeringer.

Her får du hele 24 bud på nemme planter til altanen, så du kan skabe et lille grønt pusterum for dig selv.

Planterne kan du blandt andet købe hos Plantetorvet:

 

 

 

1. Taks

Taks

 

Almindelig taks er en flot, nem og taknemmelig plante til altanen. Den kan klippes i forskellige former, og er desuden stedsegrøn. Det betyder, med andre ord, at du har noget flot og grønt at se på hele året, og taks kan således bruges til at skabe læ og privatliv på altanen i en tæt bebyggelse.

Taks kan desuden beskæres tilbage hvis den vokser sig for stor, og tåler en del vind.

Se pris hos Plantetorvet

2. Potteroser

Roser er nemme at passe, og egner sig især til den solrige altan. Her vil de stå med store, flotte og duftende blomster, som du med sikkerhed vil nyde på din altan i løbet af sommeren.

Du kan enten plante roserne i små potter eller plantekasser, alt efter hvad du foretrækker.

Se pris hos Plantetorvet

3. Hortensia

Hortensia er en smuk blomst, der fås i mange forskellige farver og kan stå med blomster gennem længere tid.

Som altanplante er den nem at holde, hvis bare du husker at vande et par gange om ugen, og den står allerbedst i læ for vinden. Placer den gerne så den kan få lidt sol, da blomsterne så vil holde længere.

Se pris hos Plantetorvet

4. Fuchsia – god til den skyggefulde altan

Blandt fuchsiaerne har flere af planterne det bedst på en skyggefuld placering, så hvis din altan ligger i skyggen det meste af dagen er det en god plante.

Fuchsiaen vil stå med fine, små grønne blade og blomster, og den er nem at passe. Plant den enten i små potter eller plantekasser, alt efter hvad du foretrækker.

Se pris hos Plantetorvet

5. Lavendel

Lavendel

Lavendel behøver næppe den store introduktion, og er nok en af de nemmeste planter du kan få på altanen.

Lavendel kan stå i potter eller plantekasser, og trives bedst på en solrig altan. Når den står med blomster lokkes både humlebier og sommerfugle til, så du er sikret masser af skønt liv på altanen gennem både foråret og sommeren. Samtidig spreder den en fantastisk duft, som de fleste elsker.

Du behøver ikke bekymre dig synderligt om vanding, da lavendel har det fint med at tørre ud i ny og næ. Husk blot at vande regelmæssigt i den varme periode af året, men resten af året kan du vande mere sparsomt.

 

i samarbejde med PriceRunner

 

6. Efeu storbladet/småbladet – stedsegrøn altanplante

Hvis det skal være så nemt som muligt, er storbladet eller småbladet efeu et fantastisk valg. Planten bruges blandt andet som bunddække på grund af de lange stængler, der breder sig ud og ned.

Hæng gerne efeu i potter på altanen, eller lad den klatre op ad et espalier. Efeu er hurtigt voksende, og kræver stort set ingen pasning. Sørg blot for at vande 1-2 gange om ugen, og vil du have en tættere plante skal du ud og beskære grenene i ny og næ. Ved beskæring sætter hver gren nye skud, og med tiden vil den vokse sig tættere og tættere.

Se pris hos Plantetorvet

7. Røllike

Røllike

Røllike blomstrer mellem juni og september, og er derfor en rigtig sommerplante. Den er nem at holde på altanen, og bliver mellem 50 og 100 centimeter. Sæt den gerne i en krukke eller plantekasse, og nyd de flotte sarte blomster om sommeren.

Se pris hos Plantetorvet

8. Dahlia

Ønsker du et farverigt indslag i den grønne beplantning, er den smukke dahlia et godt valg. Den står med flotte, farverige blomster fra juli måned og frem til den første frost, og hvis du nipper blomsterne af jævnligt, vil den lave endnu flere blomster efterfølgende.

Sæt den i krukker eller plantekasser, men grav knoldene op og opbevar dem frostfrit i løbet af vinteren – så har du glæde af dem år efter år.

Se pris hos Blomsterverden

9. Stedmoderblomst

Stedmoderblomst

Stedmoderblomsten tåler vind og vejr, og har desuden godt af at blive placeret i delvis sol. Blomsten er nem at passe og bliver ikke særlig høj, hvilket gør den ideel til den åbne altan.

Stedmoderblomsten findes i mange spændende farver, og vil derfor være et smukt, farverigt indslag på enhver altan.

Se pris hos Blomsterverden

10. Hosta

Til den skyggefulde altan er hosta en god plante. Den er nem at passe og giver en skøn grøn atmosfære, som de fleste mennesker elsker at opholde sig i.

Planten har det også fint på den lyse altan, så længe den ikke placeres i direkte sol.

Se pris hos Plantetorvet

11. Blåbær i krukke

Blabaer i krukke

Blåbær er små vitaminbomber, og du kan sagtens plante en lille blåbærbusk i en krukke på altanen. Blåbærbusken er faktisk overraskende nem at passe, så længe du sørger for at plante den i en sur jord og holder den fugtig. Bolius anbefaler at man dækker jorden med flis så den bedre holder på fugten, hvorved du ikke skal bekymre dig lige så meget om regelmæssig vanding gennem sommeren.

Har du plads, kan du plante to blåbærbuske ved siden af hinanden – så er der større chance for at du får en god blåbærhøst.

Se pris hos Plantetorvet

12. Buksbom – formbar, stedsegrøn plante

Buksbom er en dejligt nem plante, der vokser fint i krukker eller plantekasser. Den vokser sig særdeles tæt, og du kan derfor klippe den i bestemte former som passer til din altan.

Da det er en stedsegrøn plante vil den stå flot og frodig hele året, selv når frosten sætter ind.

Vær varsom med vandingen, men sørg for at den ikke tørrer ud. Buksbom tåler ikke hård frost, men klarer sig generelt fint på de fleste placeringer.

Du kan eventuelt indkøbe et par fiberduge, som du kan lægge over dine buksbom på dage med ekstra hård frost.

Se pris hos Plantetorvet

13. Japansk azalea (rhododendron)

Japansk azalea klarer sig rigtig godt i krukker, og står med smukke blomster fra foråret og fremefter. Det er således en flot forårsbebuder, der giver de smukkeste blomster i årets bedste måneder.

Det er en nem plante til altanen, der tåler helårig placering i krukke udendørs, så længe du sørger for at den ikke tørrer ud.

Se pris hos Plantetorvet

14. Citrustræer i potte

I citrusfamilien finder du mange spændende frugter fyldt med vitaminer. Fra kumquats til de store grapefrugter og alt derimellem, er der rig mulighed for at finde et citrustræ der passer til netop din altan.

Citræstræer pynter med deres stedsegrønne blade på både altanen og indendørs, og de er nemme at passe.

Lad dem overvintre inde i din stue, så har du også noget pænt at kigge på når det er for koldt at opholde sig ude.

15. Krydderurter

Krydderurter er noget af det nemmeste at dyrke på altanen, og de kan gro i alt fra potter til altankasser og store plantekasser.

Purløg, persille, salvie, oregano, salvie, timian, rosmarin, mynte og meget mere – alle er de gode krydderurter, som er nemme at passe på altanen. De er hverken krævende når det kommer til vanding eller gødning, og samtidig får du et godt og sundt udbytte til madlavningen.

Se pris hos Plantetorvet

16. Kalanchoe

Denne lille nemme plante er perfekt til den lille altan, hvor den kan pryde en lille altankasse eller stå på bordet i potter.

Kalanchoe er også en meget nøjsom plante, og er derfor nem at passe. Selv i de varmeste måneder skal du kun vande én gang om ugen, og du behøver derfor ikke bekymre dig om dette.

17. Oliventræ i potte

Hvis du er vild med den sydlandske stemning og gerne vil have den ind på altanen, kan et oliventræ anbefales. Oliventræer kan sagtens stå i potter eller krukker, og de er meget hårdføre.

Oliventræet er en nem plante at passe, da det kan nøjes med ganske lidt vand og derfor ikke kræver den store vandings-rutine.

Selvom oliventræet sagtens kan stå på altanen gennem vinteren, anbefales det at tage træet indenfor når frosten kommer. Så står det flottere, og du kan samtidig nyde godt af det flotte træ i din stue (eller udestue, hvis du har sådan en).

18. Fløjlsblomst

Er du til stærke farver, er fløjlsblomsten et godt valg. Den kan plantes i potter eller kasser, og den er ideel at så i foråret når temperaturen sniger sig op omkring de 18 grader.

Fløjlsblomst foretrækker en solrig placering, men tåler også vores kolde danske vejr. Det er en fin og nem plante til altanen, som du kan nyde at iagttage mens den vokser op og får fine blomster.

Se pris hos Plantetorvet

19. Sommerfuglekløver

Sommerfuglekløver får fine, mørkerøde blade og farvede grene. Den vil således tage sig rigtig fint ud i en hængende potte, men kan også sagtens stå i en altankasse eller lignende.

Det er en nem plante at arbejde med, så længe du holder jorden fugtig og placerer den solrigt.

Tag den med ind når temperaturen falder i efteråret, så kan den fortsat være til glæde inde i din bolig.

20. Marguerit

En rigtig klassiker. Margueritten er  nem at sætte i potter eller krukker, og den blomstrer længe.

Det er oven i købet en nem plante at have på altanen, hvis blot den undgår at tørre ud mellem vandingerne og får nippet visne dele af regelmæssigt.

Du kan tage den ind i efteråret hvis den skal holde til næste sæson, hvorved den også kan sprede glæde indendørs i de kolde måneder.

21. Næbyucca

Med sit særprægede udseende er næbyucca en perfekt plante til altanen, da den er nem at passe og tåler frost. Den klarer sig desuden fint med udtørring, og så har den et helt særligt sydlandsk udseende.

Med næbyuccaen kan du derfor skabe et flot, sydlandsk miljø på din altan, og om sommeren kan du invitere citrus- og oliventræerne med ud og stå sammen med denne prægtige plante.

22. Almindelig hasselurt

Ønsker du at skabe et smukt, grønt og frodigt miljø på din altan, er almindelig hasselurt en ideel plante. Den stærke, grønne farve skaber ro på den bare altan, og den er nem at passe.

Almindelig hasselurt tåler en skyggefuld placering ganske fint, og den fungerer  blandt andet rigtig godt som bunddække i en plantekasse eller lignende.

23. Lantana

Lantana er en rigtig flot og nem plante, der har det fint på altanen. Den blomster fra starten af juni måned og frem til den første nattefrost, og du har således flotte, farverige blomster hele sommeren.

Niv visne blomster af jævnligt, og husk at tilsætte gødning ved hver vanding. Så har du en fin og taknemmelig plante til altanen du kan nyde på alle varme dage.

24. Citronverbena

Citronverbana er nem at passe, og væksten er både hurtig og vild. Planten har en skøn duft af citron, og den er således et dejligt friskt pust på en hvilken som helst altan.

Plant den gerne i en krukke eller plantekasse, og husk at fjerne visne blomster og vande med gødning dagligt.

Referencer

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *