Inspiration: Find en toiletspand, der matcher dit badeværelse

Find en toiletspand, der matcher dit badeværelse
Denne artikel kan indholde annoncer. Læs mere her.

Indrømmet, toiletspande er måske ikke boligtilbehør, som for alvor vækker begejstring. 

Men ikke desto mindre er det et vigtigt element i badeværelset, og noget du kan bruge lang tid på at researche for at finde den rigtige. Markedet er fyldt med utallige modeller i et prisleje fra cirka 100,- til mere end 1.000 kroner for en pedalspand. 

Det kan være uoverskueligt at kaste sig ud i. Vi har fundet vores absolut favoritter på markedet og præsenterer dem for dig i denne oversigt.

Modellerne er udvalgt, fordi de har nogle gode kvaliteter, og der er produkter til både den design- og prisbevidste. Læs med og bliv klogere på, hvad du skal vælge til dit badeværelse.

Scandinavia Bathroom pedalspand - stilet og prisbevidst toiletspand

Scandinavia Bathroom pedalspand – stilet og prisbevidst toiletspand

  • Enkelt hvidt design
  • Budgetmodel med et stilet udseende

Pedalspanden fra Scandinavia Bathroom henleder tankerne på et lækkert badeværelse på et badehotel i Nordsjælland. Læg særligt mærke til den fine kant forneden, som gør spanden lidt mere stabil og så størrelsen, der gør pedalspanden ekstra velegnet til de små badeværelser.

Den er designet med en pulverlakeret krop i hvid, en fin kant med gummilister i sort og så et låg i rustfrit stål. På trods af den klassiske elegance, er det et budgetvenligt køb og dermed til dig med smag for champagne, men et budget til dåsetun. Eller blot dig, som ikke ønsker at gøre den store udskrivning blot for en toiletspand. 

Vælger du spanden her, vil den passe ind i store som små badeværelser, og på grund af det enkle design, kan den supplere enhver indretning og bringe badehotelsstemningen ind i dit hjem. 

Specifikationer

  • Farve: Hvid med sorte detajler
  • Størrelse: Ø16,5 x H27,0 cm
  • Volumen: 3 liter
Menu Toiletspand 7 liter – rummelighed og sort elegance
  • Stor rummelighed
  • Emmer af kvalitet

Toiletspanden fra Menu fortæller en lidt anden historie. Historien om designhuset Menu er spændende, fordi det er historien om en dansk familie, der siden 1980’erne har lavet produkter til boligen. De er kendt for en særlig æstetik, der afspejler sig i deres enkle design. Målet med deres produkter er at gøre verden til et bedre, og ikke mindst smukkere og enklere sted. Det søger de at opnå via formgivning, der kæler for øjet, og produkter, der er fremstillet i kvalitetsmaterialer.

Det ses også på pedalspanden i sort med hvidt låg. En let bue forneden og så en mat sort cylinder, der afsluttes af et hvidt låg, der flugter med cylinderens afslutning. Selve pedalen er en sort cirkel med et lag af gummi på, som er en kende mere robust og nem at tilgå end på nogle af de billigere modeller.

Den er designet af Menus husdesignere Norm Architects, hvis signatur er det unge og funktionelle design.

Med en rummelighed på hele 7 liter er der plads til lidt mere, og vælger du modellen, er det så sandelig gemt smukt af vejen. 

Specifikationer:

  • Farve: Sort og hvid
  • Størrelse: Ø24,5 x H39 cm
  • Volumen: 7 liter
Zone Nova pedalspand - hvid harmoni og softmotion lukning

Zone Nova pedalspand – hvid harmoni og softmotion lukning

  • Lydløs lukning
  • Fremstillet i plast

Pedalspanden Nova fra Zone adskiller sig fra markedet på flere områder. Dels får du her en toiletspand, der er fremstillet i ABS plast frem for metal, og dels har den en ultrasej softmotion lukning, der gør den lydløs ved betjening. 

Dens indre rummer 3 liter og det ydre er en cylinder i hvid med en let afrunding forneden. Låget flugter med cylinderens afslutning og som resten af Zones Nova serie, så er overfladen på produktet i deres kendetegnende soft touch materiale. 

Ved at pedalspanden er en del af en serie, giver det dig også mulighed for at udbygge med de andre produkter til badeværelset, og opnå et flot sammenhængende udtryk med en rød tråd gennem din indretning. 

Sammenlignet med dens konkurrenter, er pedalspanden overraskende billig og altså til dig, som gerne vil have det lidt lækkert, men også har kig til prisen. 

Specifikationer:

  • Farve: Hvid
  • Størrelse: Ø20,5 x H23,5 cm
  • Volumen: 3 liter
Steel-Function Rimini - firkantet pedalspand med plads til lidt ekstra

Steel-Function Rimini – firkantet pedalspand med plads til lidt ekstra

  • Firkantet design
  • Rummer hele 12 liter

Er jeres badeværelse et af dem, hvor der er kø om morgenen og en smule banegårdsstemning, fordi I er mange, der benytter rummet? I så fald er Rimini fra Steel-Function noget for jer.

Rimini pedalspanden har en volumen på hele 12 liter, som er fire gange så meget, som flere af de små modeller. Derfor fylder den også lidt mere, men er trods alt kun 40 cm høj, 27 cm bred og 25 cm i dybden. 

Det enkle design gør, at den ikke virker bastant, og så gør funktionaliteten virkelig hverdagen meget lettere i de husholdninger, hvor der er behov. Volumen gør også, at Steel-Function Rimini er et godt bud på en stilfuld blespand til småbørnsfamilien, der ønsker et sted at gøre af bleerne, men ikke ønsker at se på en grim plastikspand. 

Specifikationer:

  • Farve: Hvid
  • Størrelse: H40 x B27 x D25 cm
  • Volumen: 12 liter
Brabantia NewIcon – pedalspand med høj funktionalitet til lav pris

Brabantia NewIcon – pedalspand med høj funktionalitet til lav pris

  • Spanden er lufttæt
  • Softmotion lukning 
  • Skridsikker bund

Brabantia har lavet pedalspande i 75 år, og leverer en høj kvalitet. Det står de på mål for til en sådan grad, at du ved køb af en spand får 10 års garanti på produktet. 

NewIcon er fremstillet i stål med en inderspand i plast og har en blank ståloverflade. Den er designet til at være lufttæt for at hindre lugt fra indholdet i at slippe ud, og så har den softmotion lukning, der gør, at den ikke giver det kendetegnende høje klap, du ellers kender fra andre konkurrerende modeller.  Ydermere har de givet den en gummiring i bunden, som sikrer, at spanden bliver stående hvor den skal og ej heller ridser dit gulv ved brug. 

Det er tydeligt, at producenterne bag pedalspanden har designet dem i mange år, og de tænker i optimal funktionalitet og kvalitet for pengene. Prismæssigt ligger den i den budgetvenlige ende af skalaen og så er rummeligheden på fem liter en god mellemstørrelse, der ikke hverken er for lille og ikke så rummelig, eller meget stor og bastant i rummet.

Specifikationer:

  • Farve: Stål
  • Størrelse: Ø20,6 x H29,2 cm
  • Volumen: 5 liter
Day pedalspand – mat hvid med soft close

Day pedalspand – mat hvid med soft close

  • Soft close
  • Særdeles budgetvenlig

Her får du en pedalspand i lavprisklassen, som har lækker softclose løsning og et fint mat udtryk i hvid. Helt enkel cylinder med sorte gummilister i top og bund, og en pedal i sort gummi med en lille tå af metal. Den rummer tre liter. 

Day pedalspanden er til dig, som godt kan lide det enkle funktionelle design, der blot indgår som en naturlig del af indretningen på det lille badeværelse. Den blender neutralt ind og kan det den skal. 

Prisen på produktet her er bestemt også afgørende, da Day pedalspanden koster omtrent det samme som en biografbillet, og dermed appellerer til dig, som skal tænke både på pris og funktion. 

Specifikationer:

  • Farve: Hvid
  • Størrelse: Ø22,5 x H24cm
  • Volumen: 3 liter

Indretningsråd til badeværelset

Vores badeværelse kan ofte være et ret overset rum, men med nogle gode tips kan du relativt enkelt optimere rummet så det passer til dine behov og også, at det ser godt ud, så det er behageligt at være derude. 

Ved indretning af badeværelset skal du tænke i at opnå den perfekte blanding mellem optimal pladsudnyttelse og funktion og så få skabt et rum, der emmer af harmoni og ro, så det bliver rart at bruge og opholde sig i. 

Hold det enkelt

Første skridt på vejen til at opnå enkelthed, er at tænke i minimalistisk indretning. Forstået på den måde, at dekorationer og stærke fremtrædende designelementer skal holdes til et minimum, så rummet ikke bliver for klaustrofobisk, fremfor et sted hvor du slapper af og udfører dine daglige ritualer i en lille lomme aflukket fra omverdenen. 

Men vil du alligevel gerne sætte dit eget præg med nogle dekorationer så tænk i de små detaljer. Det kan være sæbedispenser, tandbørstekrus og pedalspand er i samme stil og design? Eller at du finder en plante eller kunstig blomst, som passer godt ind. Stearinlys bidrager også med en lækker afslappet stemning, og er en nem måde at tilføje nogle nye detaljer i rummet.

Tænk i praktisk opbevaring

Når vi er på badeværelset, er der en række ting vi har brug for at kunne tilgå. Der er selvfølgelig tandbørsten og håndsæben, men også håndklæder er rare at have lige ved hånden, såvel som tilbehør til badet, toiletruller eller måske en vasketøjskurv med låg eller vasketøjskurv i plast, hvis du har pladsen til det. Ofte er badeværelset er lille rum, så det handler om at finde smarte løsninger, der også er en fryd for øjet. 

Tænk i fletkurve, der bidrager til en dejlig organisk stemning samtidig med de er praktiske, eller i hyldeløsninger i form af reoler, eller nogle hængende træhylder, som ikke optager gulvplads. De kan bruges til makeup og toiletartikler, men også til håndklæder som kan pynte fint med lidt farve og være lettere tilgængelige.

Udnyt hele rummet, også under vasken hvor du kan udnytte muligheden for opbevaring, uden at skulle optage yderligere plads i badeværelset. Der er et hav af muligheder for enten at have et lukket møbel der fint indrammer vasken eller at sætte en fin vinklet reol eller et flytbart kurvemøbel ind. 

Lyst og lækkert

Når det kommer til selve rummet, så er her et par tips: 

  • Lyse farver på væggene giver ro og gør, at rummet føles større
  • Et spejl er essentielt på badeværelset, og har den bonus, at det også udvider din visuelle opfattelse af rummet
  • Lys har du brug for, for at kunne se ordentlig derude og sørg for, at det er lyst og lækkert både til øget komfort, og for igen at bidrage til at gøre rummet større. 

Tusindvis af danske boliger har ikke bad

Et sjovt faktum når det kommer til indretning af badeværelser, er at mange boliger i dagens Danmark stadig ikke har bad. I en artikel hos Berlingske fortæller de at i 2010 var antallet af boliger uden bad mere end 40.000. 

Mens det er stadigt faldende, fordi vi i vores moderne livsstil har brug for at kunne udføre mere end klatvask i vores hjem, så er særligt København lidt bagefter, med mange små etageboliger, som har været opført til de mange arbejdere og er indrettet så småt, at badet har været udfordrende senere at etablere. 

Det kan dog kun være et spørgsmål om tid, førend de sidste kommer med på badebølgen, for det højner værdien af en bolig, at der er et bad – også selvom det er et lillebitte badeværelse.

FAQ

🧐 Hvad skal jeg kigge efter ved en toiletspand?

Det er klart, at pris og kvalitet til en vis grad hænger sammen, men design og brand er også en spiller her, der gør, at du sagtens kan finde en god toiletspand i mellem eller lavprisklassen.

🤩 Hvor stor skal min toiletspand være?

Størrelserne varierer mellem 3 og op til 12 liter i de modeller vi nævner her i artiklen. Den skal kunne være på dit badeværelse, og hvis I er mange, der bruger den, skal den kunne rumme lidt mere.

🤔 Hvilke funktioner er nyttige?

Mange af modellerne har softclose, og det er virkelig en dejlig feature. Kig også efter om de har et stabilt skridsikkert underlag – så du ved at spanden bliver stående, når du træder på pedalen.

Denne side er anmeldt af: Emile Eriksen Rating 5/5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *