Et velassorteret værksted kræver ordentlig opbevaringsplads, og her er stålreoler det bedste valg. Reoler som disse er perfekte til værkstedet fordi kapaciteten er høj og hver hylde nemt kan tilpasses i højden.
Stålreoler tåler desuden placering i uopvarmede rum, og er derfor et godt valg for dig der har værkstedet placeret i skuret.
Men hvilke reoler skal du så vælge? Vi har kigget byggemarkedernes udvalg igennem, og samlet de bedste reoler til værkstedet lige her.
Probuilder værkstedsreol af stål
Stålreoler er perfekte til værkstedet, da de er billige, robuste og nemme at samle. Probuilder stålreolen kan endda samles helt uden brug af værktøj, og kan holde helt op til 175 kilo på hver hylde.
Det er med andre ord en særdeles kraftfuld lille reol til et hvilket som helst værksted, og da hver hylde er beklædt med MDF holder reolen desuden til lidt af hvert.
- Mål: H180 x B90 x D40 cm.
- Materialer: Stål og MDF
Raaco modulreol
Hvis du gerne vil bygge en reolvæg til dit værksted, er Raaco-reolen det rette valg. Her kan du nemlig forlænge reolen med ekstra påbygningsmoduler, så du kan udnytte pladsen på dit værksted bedst muligt.
Reolen er fremstillet af stål og holder 100 kilo per hylde, så her er der god kapacitet til både lette og tunge ting.
Der medfølger 5 hylder til denne reol, og de kan alle monteres i valgfrie højder. Den totale højde på reolen er 2 meter.
- Mål: H200 x B92 x D31 cm.
- Materialer: Stål
Probuilder værkstedsreol til tunge redskaber
Hvis du har mange tunge redskaber eller andre ting på dit værksted, kræver det selvfølgelig en reol i en kraftigere kvalitet.
Denne Probuilder reol holder helt op til 800 kilo per hylde, så her behøver du ikke at bekymre dig om overbelastning af reolen.
Den industrielle stålreol samles uden brug af værktøj, bortset fra hyldestiverne som kræver værktøj til spænding af bolt og møtrik.
- Mål: H183 x B196 x D61 cm.
- Materialer: Stål
Hjørnereol af stål og MDF
Hvis pladsen på værkstedet skal udnyttes bedst muligt, kan det somme tider være nødvendigt med en hjørnereol.
Denne reol er designet til netop dette, og har en høj kapacitet på 150 kilo per hylde.
Reolen er designet med MDF på hver hylde, og der medfølger i alt 4 hylder. Sættet leveres usamlet, men kræver ikke værktøj at sætte sammen.
- Mål: H180 x B90 x D90 cm.
- Materialer: Stål og MDF