Sådan rengør du nemmest køleskabet

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Et rent køleskab er et godt køleskab. Hvis ikke du rengør køleskabet med jævne mellemrum, bliver det et slaraffenland for både skimmelsvamp og bakterier. Det kan både give dårlig lugt og fordærve dine madvarer, men i værste tilfælde kan det faktisk også medføre maveonder. Det skriver Idényt.

Men hvordan gør du så lige køleskabet ordentligt rent, og hvordan bibeholder du en god hygiejne?

Rengøring af køleskabet – så nemt er det

Det kræver ikke et stort arsenal af rengøringsmidler og redskaber, når køleskabet skal rengøres i dybden.

Sørg blot for at rengøre køleskabet 3-4 gange om året, og hold øje med at der ikke danner sig rimfrost. Rimfrost nedsætter køleevnen, og det er derfor bedst at holde det på et minimum.

Alt du skal bruge, er følgende:

Sæbevand:

  • 2 dele eddike
  • 3 dele vand
  • Lidt opvaskemiddel (med lav pH-værdi på 4-4,5)

Redskaber:

  • Mikrofiberklud
  • Et par vatpinde
  • Evt. opvaskebørste

1. Tøm køleskabet

Er det et køle-fryseskab, anbefales det at tømme alt indholdet og pakke det godt ind mens du gør rent. Det anbefales i så fald ikke at gøre det på årets varmeste sommerdag, men i stedet på en af de andre dage hvor luften er køligere.

Herefter kan du slukke for køleskabet, således at det kan afrime inden du gør det rent.

Vær opmærksom på at der godt kan løbe lidt vand ud, hvis der sidder meget is. Hold derfor øje, og tør op med et viskestykke inden det løber ud over gulv eller skabselementer.

2. Fjern hylder og skuffer

Du starter rengøringen af køleskabet, ved at tage alle hylder og skuffer ud. Disse kan du så rengøre i køkkenvasken eller på badeværelset, alt efter hvor der er plads.

Brug gerne opvaskebørsten med lidt sæbevand til de genstridige pletter, og skyl efter med varmt vand.

Du må endelig ikke bruge rengøringsmidler med slibemiddel på hverken glas eller plastik, da det kan ridse. Almindeligt sæbevand i blandingsforholdet nævnt ovenover, bør være tilstrækkeligt.

Lad hylder og skuffer stå til tørre efterfølgende.

3. Vask køleskabet indvendigt

Vrid mikrofiberkluden op i sæbevandet, og vask alle overflader inde i køleskabet. Sidder snavset godt fast, kan du løsne det med opvaskebørsten.

Har du haft problemer med mug eller dårlig luft, kan du bruge Rodalon til desinficering. Rodalon findes i de fleste supermarkeder, og sælges blandt andet som en spray der nemt kan påføres overflader i køleskabet.

Sørg for at skylle efter med koldt vand, så køleskabet er helt rent og frit for rester af rengøringsmiddel.

4. Rens afløbshullet

Bagest i køleskabet finder du et afløbshul, der typisk er placeret lige over den nederste hylde.

I nogle køleskabe er der i afløbshullet monteret en lille pind, der fanger skidt og snavs. Tag denne pind op og gør den ren, og rens desuden afløbshullet med et par vatpinde.

Sådan holder du køleskabet rent

At holde køleskabet rent, kræver gode rutiner for opbevaring af madvarer.

  • Sørg for at afvaske grøntsager for jord, eksempelvis kartofler, så jorden ikke spreder sig inde i køleskabet.
  • Pas på med at lægge for mange madvarer i dit køleskab, da det er nødvendigt med en vis luftcirkulation for at holde temperaturen stabil.
  • Undlad at placere madvarer direkte op ad køleskabets bagvæg. Her sidder køleelementet nemlig, og du risikerer at dine madvarer fryser til is eller bliver våde når vand løber ned ad bagvæggen mod afløbet.
  • Sørg for at stærkt lugtende madvarer er pakket godt ind. Eksempelvis ost og snittet løg.
  • Lad ikke dine madvarer ligge uemballerede i længere tid. Et par timer er normalt helt fint, men over længere tid er det bedst (og sikrest) at opbevare madvarerne i forsvarlig emballage. Eksempelvis fryseposer eller bøtter.

God hygiejne kræver god sortering af madvarerne

De fleste køleskabe er opdelt i forskellige zoner, således at det er nemt at finde ud af hvor de forskellige madvarer skal placeres.

Som regel er den nederste del koldest, og det er altså her du skal placere kød, æg, pålæg og mejeriprodukter.

I den øvre del kan du eksempelvis placere juice, sylteprodukter, madpakker og lignende.

Husk altid at opdele dine madvarer således:

  • Råt kød i forsvarlig emballage, der er helt tæt.
  • Grøntsager i skuffer, der lukker tæt. Skyl gerne kartofler hvis de har meget jord på sig.
  • Pålæg og mælkeprodukter nederst.
  • Stærkt lugtende madvarer i tætpakket emballage – gerne en plastikbøtte med tætsluttende låg.

På den måde sikrer du at køleskabet holder sig rent og bakteriefrit i længere tid, hvilket også øger holdbarheden på dine madvarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *