Knagerække guide: Overblik over de 10 flotteste knagerækker

Tøj, tasker, håndklæder ender ofte med at flyde på gulvet. Udover, at det ser rodet ud og er til gene i hverdagen, så giver det også mindre plads i huset eller lejligheden. En knagerække er en god måde hvorpå du kan skabe mere plads i dit hjem. Samtidig kan den tilføje et æstetisk og dekorativt look, hvad enten den hænges på døren eller væggen i entréen, på badeværelset, eller hvor end, der trænger til orden. Vi har gennemgået en masse forskellige knagerækker og samlet 10 af vores absolutte favoritter her på siden – både i forhold til funktion og design. På den måde kan du nemt finde dén, der passer bedst til dig.

Moodboard – knagerække på 90 cm i massivt egetræ

Moodboard – knagerække på 90 cm i massivt egetræ

Med en Moodboard-knagerække fra Roon & Rahn er du sikker på at få et kreativt og funktionelt design. Moodboard har magnetiske pinde, som du kan flytte rundt på og løbende tilpasse knagerne alt efter, hvad du ønsker ophængt af jakker, tasker, bøjler mm.

Til knagerækken er der designet en speciel nøglering, som passer ind i Moodboardet. På den måde undgår du stressede øjeblikke, hvor du febrilsk leder overalt i huset efter dine forsvundne nøgler.

Moodboardet måler 90 cm og er fremstillet af solidt europæisk egetræ, som er behandlet med usynlig olie for et flot, nordisk look. Frontpladen er lavet af plexiglas.

Reces – smuk knagerække i træ på 98 cm

Reces – smuk knagerække i træ på 98 cm

Reces fra Roon & Rahn er stilfuld og enkel at se på. Knagerækken består af lodrette stave med små udfræsninger, som gør, at hver knage kan bære mange stykker tøj ad gangen. På den måde risikerer du ikke at løbe tør for plads til overtøjet.  

Brættet til knagerne er fremstillet i lyst, europæisk egetræ, mens knagerne er udformet i mørkere egetræ. De to nuancer skaber en lækker, visuel kontrast. Overfladen er desuden behandlet med transparent lak og mørkbejdset, så træet bevarer de karakteristiske, naturlige mønstre. Reces i solidt egetræ har en bredde på 98 cm, en højde på 18 cm og en dybde på 5 cm. 

Coat Frame – høj knagerække i egetræ med tre justerbare rækker

Coat Frame – høj knagerække i egetræ med tre justerbare rækker

Leder du efter en enkel, men personlig knagerække, er Coat Frame fra We Do Wood et rigtig godt bud. Med sit anderledes og lidt legende design ligner møblet næsten kuglerammen fra barndommen. Coat Frame har tre rækker med knager, som kan justeres og flyttes op og ned eller til siden alt efter dit behov. De mange rækker sikrer, at du aldrig mangler plads til at hænge jakker, tasker eller andet. 

Rammen og knagerne er fremstillet i solidt egetræ, mens barerne, som bærer knagerne, er af stål. Det skaber en flot kontrast til det lyse træ. Knagerækken er temmelig høj og måler 150 cm, bredden måler 53 cm og dybden 7 cm. 

Afteroom – flerfarvet knagerække til dør eller væg med messing knager

Afteroom – flerfarvet knagerække til dør eller væg med messing knager

Med afteroom fra Menu får du et klassisk, skandinavisk look. Afteroom består af farverne sort, messing og burgundy. Knagerne i de forskellige farver giver et kreativt og legende design. Farverne gør knagerækken ideel til børneværelset, men den kan også sagtens skabe liv i husets andre rum, såsom entréen, køkkenet eller på døre. 

Den lille størrelse gør, at den er særlig god til ophæng på døren. Du kan med fordel investere i flere, hvis du har meget tøj, som skal hænges op. Afteroom er fremstillet i pudderlakeret aluminium med messing knager. Afteroom fylder ikke meget med sin længde på 34 cm, sin bredde på 21 cm og en dybde på 2 cm. 

Coat Tree Wall – stor, lysegrå knagerække til dør og væk i et tidløst design

Coat Tree Wall – stor, lysegrå knagerække til dør og væk i et tidløst design

Med sine blanke grene stikkende i alle retninger, leder knagerækken Coat Tree Wall, skabt af Fritz Hansen, mest af alt tankerne hen på et smukt og vildt træ. Grenene har kugler for enden, hvor du kan hænge overtøj, tasker eller alt andet, som roder i rummet. 

Coat Tree Wall er elegant at se på, og så er den et flot, dekorativt og praktisk møbel til entréen. Størrelsen gør den ideel til særligt smalle og mindre rum, så du kan spare plads. Du kan også hænge den på døren til et værelse. Designet er lavet i stål, og den måler 104 cm i højden og 46 cm i bredden.

Slussen – smuk knagerække med bøjlestang i egetræ

Slussen – smuk knagerække med bøjlestang i egetræ

Slussen-knagerække af møbelvirksomheden Woodman er med både knager og bøjlestang samt hylden øverst særdeles funktionel. Bøjlestangen gør det nemt at hænge tøjet på bøjler, og knagerne bag giver ekstra muligheder for ophæng. 

Rammen er lavet i massiv eg med en hvidpigmenteret finish, mens knagerne, som også er af massiv eg, er sortmalede. Bøjlestangen er fremstillet i pulverlakeret stål, som skaber en smuk kontrast til træet. Slussen har en bredde på 100 cm, en højde på 30 cm og en dybde på 38 cm. Den fylder derfor en del, men har til gengæld god mulighed for ophæng. 

Tangent 5 - lækker knagerække i eg med fem knager, perfekt til væg og dør

Tangent 5 – lækker knagerække i eg med fem knager, perfekt til væg og dør

Enkel og klassisk. Sådan kan Tangent 5, skabt af designeren Tom Stepp, bedst beskrives. Knagerne skråner opad og sørger for, at overtøj, tasker eller andet ikke risikerer at glide ned. Tangent 5 er produceret i Danmark, og den er fremstillet i sæbebehandlet eg i en smuk, lys farve. Den er perfekt til dig, som søger et tidløst og funktionelt design til enten væg eller dør. 

Knagerne er robuste og brede og kan sagtens håndtere flere lag tøj, men har du et stort behov for ophæng, er det en idé at købe to af modellen, da den kun har fem knager. Modellen har en bredde på 64 cm, en højde på 24 cm samt en dybde på 8 cm. 

Confetti-knagerække med otte klap-ud-knager

Confetti-knagerække med otte klap-ud-knager

Confetti har et moderne og minimalistisk udseende, som dine gæster helt bestemt vil lægge mærke til, når de træder ind i entréen. Der er otte knager i metal, som alle kan klappes ud, når de skal tages i brug, hvilket gør den meget praktisk. Selve træet er sortmalet egetræ, og knagerne, som er fremstillet i metal, giver en flot kontrast til den mørke farve. Bredden er på 70 cm, højden på 7 cm og dybden blot 2 cm. 

Verzoon – sort knagerække med fem knager i aluminium

Verzoon – sort knagerække med fem knager i aluminium

Med et enkelt og særdeles robust look er Verzoon skabt til dig, som ønsker et helt simpelt og stilrent design, hvor der kun lige er plads til det mest nødvendige. Det er også et design, der ikke pådrager sig alt for meget opmærksomhed. 

Der er fem knager i aluminium, som skaber en smule spil imod den sorte farve bagved. På knagerne kan du hænge bøjler eller tøj, håndklæder og så videre. Der kan godt hænge flere stykker tøj på én enkelt knage. Du kan også hænge Verzoon nedad, og på den måde er det et perfekt sted at hænge for eksempel kasketter eller hatte. På knagerne er der sorte knopper, som sikrer at dit tøj bliver hængende og ikke glider af. Verzoon måler 116 cm i højden, 8 cm i bredden og 11 cm i dybden.  

Et ekstra tip, hvis du mangler mere opbevaring eller ønsker et gennemført look, er at overveje et skab til dine sko eller måske en funktionel entrebænk. Begge er ligesom knagerækken med til at skabe et flot look, samtidig med at de er særdeles praktiske. 

Samsø – en unik og anderledes knagerække i egetræ

Samsø – en unik og anderledes knagerække i egetræ

Det kunstneriske design gør Samsø fra Furniture by Sinnerup til en oplevelse i sig selv. Knagerne er skabt i forskellige størrelser, og det skaber et sjovt spil i designet. Knagerækken er perfekt til dig, der ønsker et iøjnefaldende og markant design, som alle gæster helt bestemt vil kaste et ekstra blik på, når de træder ind ad døren.  

Samsø er meget praktisk. De mange knagerækker øverst gør det muligt at hænge alt fra overtøj til tasker og håndklæder. Tilkøbte bøjler og S-kroge gør det muligt også at hænge overtøjet i bunden, hvilket gør den meget praktisk i brug. Den er skabt i massivt egetræ i en smuk naturfarve. Samsø måler 100 x 6,5 x 25 cm. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *