En havebænk med plads til opbevaring kan bruges på altanen, terrassen eller i haven. Fordelen ved at have plads til opbevaring, er at møblet tjener flere formål og du sparer således både plads og penge.
I en havebænk kan du opbevare alt fra haveredskaber til hynder, men der findes også bænke med åben opbevaring under sædet, og disse er blandt andet gode til opbevaring af krukker og andre ting til udendørs brug.
Vi har samlet de flotteste og smarteste havebænke med opbevaringsmuligheder i denne artikel, så du kan blive inspireret.
Plus trallebænk med hylde
Hvis du ønsker en lidt anderledes havebænk, er denne model fra danske Plus A/S et kig værd. Den er lavet af trætraller, og har god plads til opbevaring under siddepladsen.
Havebænken måler 138 centimeter i bredden, og er lavet af fyrretræ. Den er grundmalet med en drivtømmerfarve, som giver træet et let grøntligt look.
Trætraller bruges normalt som underlag på stilladser, men trallerne brugt til denne havebænk er nye.
PLUS trallebænk
Den her bænk er særdeles populær ved trendyliving.dk. Den er bestemt også smuk at se på. Det er en bænk, der er enkel og rustik på den gode måde. De enkle trallebænke er blevet meget populære som gør det selv projekter, men nu kan du også få den som et samlesæt, hvilket gør det endnu mere nemt.
Den charmerende bænk fås i både drivtømmerfarve og sort. Drivtømmerfarven er til dem, der ønsker et helt naturligt look. Mens den sorte vil passe ind i en mere rå stil. Trætrallerne er desuden FSC mærkede, noget mærket bag bænken har lagt tanker i. PLUS er et dansk mærke, der designer træmøbler både til udendørs og indendørs brug. De bruger bæredygtigt træ lige fra træpaller til deres møbler.
Bænken her ville være pæn indenfor i for eksempel en vinterstue, hvor den rustikke stil kan tilføre indretningen en smule havestemning. Den praktiske hylde under bænken giver et nemt og hurtigt sted at lægge et magasin eller en bog, uden at det roder. En bænk indenfor er en hyggelig tilføjelse, der udover at tilføre ekstra siddeplads på runden rundt i huset også giver en helt særlig stemning. Den vil passe rigtig smukt ind i et sommerhus, hvor den straks vil invitere til at blive pyntet med smukke strandsten og -skaller.
Også i haven vil bænken være en smuk tilføjelse. Den er skandinavisk og enkel i sit udtryk, og så emmer den af sommerstemning. Det er en bænk, der vil passe ind de fleste steder. Du kan bruge den som en del af siddepladserne ved havebordet. Til et fint lille udsigtspunkt i haven. Eller også kan den stå et sted, hvor du kan sidde lidt gemt fra hverdagens larm.
- Bredde: 218 cm.
- Dybde: 49 cm.
- Højde: 45 cm.
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Lille polyrattan havebænk med opbevaringsrum
Her har vi en praktisk lille havebænk af grå polyrattan monteret på et stel af metal. Den er 120 centimeter bred, og kan således fint bruges som siddeplads for 2 personer.
Havebænken har et godt vandtæt opbevaringsrum bestående af en indvendig pose af polyethylen, og sædet er af massivt akacietræ. Træet tilfører bænken et flot rustikt look, som klæder enhver terrasse.
I siden af denne havebænk finder du desuden et par håndtag, så den nemt kan flyttes rundt efter behov.
Havebænk med hynde og vandtæt opbevaring
Denne smarte havebænk har et godt vandtæt rum til opbevaring under sædet, og der medfølger en fin cremefarvet hynde til at lægge på sædet.
Det er en fin havebænk med en bredde på 138 centimeter, og der er bærehåndtag i begge sider så den nemt kan flyttes rundt.
Da havebænken er beklædt med polyrattan, kræves der ingen løbende vedligeholdelse. Den er bygget på et stålstel med en plade under den vandtætte opbevaringspose, og det er nemt at tilgå opbevaringsrummet ved hjælp af det store låg i toppen.
Skipper
Det kommer næppe som en overraskelse at vi er vilde med teak, og denne havebænk er da også fremstillet af teak fra top til bund.
Havebænken har god plads til opbevaring i det lukkede rum, som findes under låget. Her kan du opbevare alt fra hynder til haveredskaber, og rummet er fint ventileret med åbninger mellem lamellerne i bunden.
Skipper havebænken er fremstillet af såkaldt kerneteak, der er den bedste/fineste type teaktræ på markedet.
VidaXL havebænk
Er du på udkig efter en rummelig havebænk, der skal kunne bruges år efter år? Du kender allerede polyrattan som det materiale, mange møbler til haven eller terrassen bliver designet i. Denne moderne havebænk er lavet i dette modstandsdygtige og slidstærke materiale, så du kan få masser af værdi for pengene.
Om VidaXL havebænken
Der er tænkt over hver en detalje i udformningen af havebænken. Den er designet med et højt ryglæn, så du kan nyde din kaffe på terrassen eller byde en veninde velkommende i de mest behagelige omgivelser.
Den store fordel ved polyrattan er slidstyrken i kombination med det lave omfang af vedligehold.
Du kan nøjes med at tørre overfladen af bænken af efter behov for at sikre dig, at den fremstår lige så elegant og stilren, som da du købte den.
VidaXL bænken kan stå både i den lille have og i den store, og den egner sig til enhver type bolig og fysiske omgivelser. Den er lavet i et stilrent, sort look med armlæn og ramme i mørkt træ. Tilsammen giver dette møblet et eksklusivt udtryk, der nok skal bringe værdi på din terrasse. Selve møblet er bygget op af en kraftig og stærk konstruktion af stål, som ikke kan ses udefra. Stålet sikrer, at møblet holder sin form, uanset hvilket vejr det befinder sig i. Det er en god idé at dække bænken til i vinterhalvåret eller opbevare den i en garage eller i et skur.
Der medfølger 1 aflang hynde, der passer perfekt til bænkens siddeareal. Hynden er lavet i hvidt, kraftigt betræk, der kan tages af for at blive vasket i maskinen.
Detaljer
- Sort polyratten og mørkt akacietræ
- Kræver minimalt vedligehold
- God pris
- Konstruktion i stål
- Eksklusivt look
- Aftagelige og vaskbare hyndebetræk
- Der medfølger 1 hvid hynde
Stor havebænk med opbevaring og låger i fronten
Dette er en praktisk og flot havebænk, som er designet grundlæggende anderledes end de fleste andre modeller med opbevaring.
Her tilgår du nemlig opbevaringsrummet fra fronten, hvor et par låger åbnes lodret. Du behøver således ikke at fjerne bænkens hynde for at åbne et låg i toppen af bænken, men trækker blot i det lille greb i stedet.
Havebænken er desuden 170 centimeter bred, og du kan derfor med fordel bruge opbevaringsrummet til større genstande. Vær dog opmærksom på at dette opbevaringsrum ikke er vandtæt, men hvis bænken står i læ kan den alligevel bruges til det meste.
Der medfølger en flot cremefarvet hynde, og selve bænken er fremstillet af akacietræ.
VidaXL opbevaringsbænk – Lys bænk i fyrretræ
Holder du af synet af naturtræ, og skal din bænk passe ind i den elegante og enkle have? Denne VidaXL havebænk med opbevaring er gennemført designet i massivt fyrretræ. Dette giver møblet sit klare og lyse udtryk, og det giver bænken masser af slidstyrke.
Møblet er iblandt de mest enkle havemøbler og har et smukt og simpelt udtryk.
Om VidaXL opbevaringsbænken i fyrretræ
For mange mennesker er det synet af træ med de fremtrædende årer og knaster, der gør møbler af naturmaterialet til et hit. Sådan er det også med denne opbevaringsbænk.
Fyrretræ giver den yderligere fordel, at træsorten hører til en af de mest modstandsdygtige. Du kan se frem til at få glæde af din bænk i mange år frem, og du skal knap nok forholde dig til at vedligeholde den. Når du modtager den, kan du vælge at behandle den med en god træolie, så svamp og bakterier hæmmes i at blive skabt.
Hvad du vælger at opbevare i bænken, er helt op til dig. Det kan være hynder fra terrassestolene, eller det kan være ekstra nips, værktøj eller tilbehør, som du ikke kan finde ordentlig plads til andre steder.
I bænken får du god og rummelig opbevaring, der kan gøre det let for dig at få styr på krukker, muldjord, småt værktøj, hylder eller noget helt femte.
Det enkle design kan udvide bænkens anvendelsesmuligheder. Har du børn i hjemmet, er der garanti for, at de vil synes om at bruge bænken som en del af en sjov leg.
Detaljer
- Robust bænk
- Solid og stabil
- Kan forbehandles med en god træolie
- Kan bruges både til opbevaring, leg, afslapning og samtaler
- Let at samle
Plantekassebænk fra VidaXL – en solid og smuk bænk i massivt træ
Den her havebænk med opbevaring er populær på nordlyhome.dk, og det forstår vi skam godt. Den er lavet i massivt akacietræ, hvilket giver charme til den enkle udformning, hvor der på hver side er plads til planter. Det må bestemt tilføre en særlig stemning til din have, og samtidig får du plads til ekstra potteplanter.
Akacietræ skal have en olie for at holde sig pænt, men udover det kræver bænken ikke særlig vedligeholdelse. Den er blevet lakeret med olie fra producentens side, så der går noget tid, inden det skal fornyes. Akacietræ stammer fra Mellemamerika, Sydasien, Australien og Afrika, og det hører til kategorien hårdttræ. Det vil sige, at træet har brugt mange år på at vokse sig stort, og derfor ligger fibrene tæt. På den måde er træet ekstra holdbart, og det kan modstå større udsving i vejret. Det er en solid bænk, som kan holde til lidt af hvert.
Træet tilføjer med sine gyldenrøde nuancer et rigtig flot farvespil, som gør den ellers ret simple udformning spændende at kigge på. Bænken er meget stilren med to enkle kasser på hver side af den rektangulære siddeplads. Der kan nemt sidde op til fire personer, og de to kasser med eventuelle blomster vil give en hyggelig samt romantisk stemning. Bænken vil i kraft af sine plantekasser falde i et med havens grønne planter, og træet vil kun understrege denne tendens.
Det er en bænk, der vil passe ind i de fleste hjem og haver. Den kræver ikke nogen særlig pleje, og den smukke og enkle stil vil smelte fint sammen med de fleste havers indretning.
- Bænkens længde: 113,5 cm
- Bænkens bredde: 40 cm.
- Bænkens højde: 44 cm.
- Plantekassens længde: 36 cm.
- Plantekassens bredde: 40 cm.
- Plantekassens højde: 38 cm.
Coop Rosenbænk med opbevaring
Rosenbænken fra Coop er karakteristisk, da den har en rose skåret ind i midten af ryglænet. Det er en køn havebænk med stort rum til opbevaring som her er vist i bejdset FSC-certificeret akacietræ, men som også fås i en udgave i sortmalet akacietræ.
Havebænken har fået en fin klar bejdse, og materialerne er reelle fra top til bund. Den er 130 centimeter bred, og under låget gemmer der sig et stort og praktisk rum til opbevaring af alt fra hynder til haveredskaber og børnenes legetøj.
2-personers havebænk med åbent rum i midten
Dette er måske ikke en typisk havebænk, men vi synes alligevel den skulle med i denne artikel. Det er nemlig en rigtig flot anordning med plads til 2 personer, der deler et lille bord i midten.
Der er ydermere et rum til opbevaring i midten, og dette kan eksempelvis bruges til opbevaring af krukker, små redskaber og hvad du ellers måtte have behov for at have ved hånden når du er i haven.
Havebænken er fremstillet af FSC-certificeret fyrretræ, som er imprægneret for bedre holdbarhed. Du kan, hvis du ønsker det, male denne bænk eller tilføre træbeskyttelse i præcis den farve du måtte ønske.
Bænken måler i alt 150 centimeter i bredden.
Plastbænk med opbevaring
Hvis du ønsker en havebænk, som er nem at vedligeholde, er denne plastbænk et godt valg. Her får du både en komfortabel havebænk og god plads til opbevaring, således at du kan kombinere begge ting i én robust enhed.
Havebænken skjuler opbevaringsrummet under sædet, som åbnes forfra ved at løfte det. Det er monteret på et par hængsler, og rummet er selvfølgelig stort set vandtæt da bænken er af plast.