En hængekøje med tværpind er nemmere at stige ind i og komme ud af, og samtidig slipper du for den “omklamrende” fornemmelse som man godt kan få af at ligge i en hængekøje uden tværpind.
Tværpinden sørger nemlig for at hængekøjens liggeareal er spændt ud, så det føles lidt som at lægge sig i en gyngende liggestol. Her kan du tilbringe mange timer på langs, mens du nyder det dejlige vejr i en stille stund.
Find inspiration til din nye hængekøje med tværpind lige her – vi har nemlig samlet de flotteste i denne artikel.
Amazonas American Dream
Den her hængekøje er perfekt til den moderne terrasse, hvor den nemt kan hænges op og matche de moderne havemøbler.
Amazonas American Dream er det oplagte valg for dig, der ønsker en robust hængekøje med tværpind i begge sider og en stor liggeflade på 120 x 200 centimeter.
Der medfølger også en orange pude, og selve hængekøjen er grå med en dejlig blød liggeflade.
Læs også: Hængekøje ophæng: Gode stativer til haven
Amazonas Palacio Café
Amazonas Palacio Café er en stor dobbelt hængekøje med tværpinde, hvori der snildt kan ligge to personer.
Hængekøjen måler nemlig hele 240 x 160 centimeter, og har således samme bredde som en queen-size dobbeltseng.
Hængekøjen er brun med lyse striber, og den er lavet af 85% bomuld og 15% polyester.
Amazonas Palacio
Den smukke Palacio hængekøje har fine håndvævede og håndknyttede sider, der ender i søde frynser i et bølgeformet design.
Det er desuden en ganske stor og rummelig hængekøje, som måler 240 x 160 centimeter og dermed har masser af plads til to personer.
Alt i alt har vi her at gøre med en yderst fin og eksklusiv hængekøje, der med tværpinde i begge sider gør det nemt at stige ind og ud.
Outfit grå/sort hængekøje sæt
Denne hængekøje er dejligt simpel og billig, og dermed et godt valg for dig der ikke ønsker at investere alverden i lidt ekstra komfort til haven.
Hængekøjen leveres med stativ og har tværpinde i begge ender, samt et lilleareal på 200 x 100 centimeter.
Stativet er af pulverlakeret stål, og hængekøjen er mørkegrå.
Amazonas Fat Hammock
Amazonas Fat Hammock er navnet på denne dejligt bløde hængekøje, der er kraftigt polstret og dermed føles mere som en rigtig seng end en hængekøje.
Hængekøjen har tværpinde i begge ender, sort bund og taupe top. Der medfølger en blød pude, og liggebredden er på 140 centimeter.
Selve hængekøjen er lavet af akryl med fyld af vandafvisende polypropylen, hvilket betyder at vand ikke sætter sig. Det er dog alligevel en god idé at tage hængekøjen med ind, hvis den ikke skal bruges i længere perioder.
Fanni K
Den skønne Fanni K hængekøje har tværpinde i begge ender, og et liggeareal på 200 x 100 centimeter.
Det er en god hængekøje til en overkommelig pris, og da den er sort kan den indgå i alle indretningsstile. Hæng den under et par træer hvis du ønsker skygge, eller hæng den i et stativ hvis du vil ligge i solen. Mulighederne er mange.
Hængekøjen vejer kun 4,3 kilo i alt, hvilket gør det nemt at bære den ind og ud.