Gulvlamper i messing fremstår skinnende og gyldne, og de passer således perfekt som kontrast til den rå nordiske indretningsstil.
Kombiner også messing-elementer med rå beton eller lyse træsorter, hvis du ønsker at skabe et hyggeligt varmt miljø i din bolig.
Herunder har vi samlet nogle af de flotteste messing gulvlamper, så du kan lade dig inspirere.
Umage Conia
Umage Conia er en sofistikeret gulvlampe i messing, der står på en trefod af enten hvide eller sorte metalstænger.
Du kan også få denne gulvlampe i kobber, hvid eller sort.
Der medfølger en 3 meter lang stofledning, der har påmonteret en afbryder. Gulvlampen er 109 centimeter høj, og måler 60 centimeter i diameter.
Belid Frank LED
Belid Frank er en flot og moderigtig gulvlampe, der er delvist grå og delvist udført i messing look. Den fås også i sort med detaljer af messing, hvis dette ønskes i stedet.
Gulvlampen har en rundt messingfod samt varmgråt stel, der knækker ved armen der så er af messing.
Lampen bruger en GU5,3 spot pære, og lyset kan justeres i flere forskellige retninger efter behov.
Lyset i denne gulvlampe kan dæmpes via kontakten på skærmen.
Belid Cato LED
Belid Cato LED er en flot gulvlampe i 100% messing look, og den fremstår både eksklusiv og simpel på samme tid.
Gulvlampens enkle design gør den velegnet til placering næsten alle steder, og lyset kan justeres i lige netop den retning du måtte ønske.
Højden er på 133,9 centimeter.
Konsthantverk Kavaljer
Denne gulvlampe er designet med detaljer af rå messing og hvidlakerede elementer, og den fremstår med et råt industrielt udtryk.
Konsthantverk Kavaljer står perfekt i den rå nordisk indrettede stue, hvor den enten kan placeres for sig selv eller sammen med andre møbler.
Højden på den her gulvlampe er 138 centimeter.
Flos IC F1
Den smukke Flos IC F1 gulvlampe har et let design med et futuristisk look, der passer perfekt ind i den moderne nordiske indretningsstil. Lampen i sig selv er en lille skulptur, skabt af messing og med en lille hvid kuppel balancerende på toppen.
Gulvlampen er designet af Michael Anastassiades for Flos, og du kan få den i flere størrelser og med forskelligt finish.
Flos IC F1 gulvlampen måler 135 centimeter i højden.
Halo Design Berlin
Berlin-gulvlampen er fra Halo Design, som har et stort antal messing gulvlamper i deres sortiment. Denne er designet af Michael Waltersdorff, og modellen på billedet har et mat messing-look.
Gulvlampen kan justeres i højden, og lampeskærmen kan desuden justeres i den rette vinkel så du altid har lys præcis hvor du mangler det.
Afbryderen er på denne lampe placeret på lampehovedet, hvilket betyder at den kan stå bag et møbel og stadig være tilgængelig.
Normann Copenhagen Grant
Normann Copenhagen er kendt for at lave flotte elegante møbler og indretningsartikler til det moderne nordiske hjem, og fællesnævneren i designet er enkelthed og eksklusivitet.
Grant gulvlampen er af messing med en fod i sort granit, som sørger for at holde det slanke design stabilt.
Lampeskærmen kan justeres i den ønskede retning via et kugleled, og der er indbygget en LED-lyskilde bag et sprederglas.
House Doctor Precise
Som navnet antyder, er der her tale om et præcist lys, der kastes i en bestemt retning. Med Precise gulvlampen fra House Doctor får du således et godt lys til læsning, og gulvlampen er lavet af en blanding af jern og messing.
Gulvlampen fremstår med en rå børstet overflade i messinglook, og selve skærmen kan justeres i den ønskede retning. Det er således en ideel lampe ved sengen, lænestolen, eller sofaen.
Hübsch gulvlampe med marmorfod
Denne fine gulvlampe har et stel af messing, som danner en bue ned til lampeskærmen. Det er et smukt og unikt design, der vil pryde det moderne hjem – men som også hører hjemme i de klassiske gemakker.
Gulvlampen måler i alt 168 centimeter i højden, men selve lampehovedet er placeret cirka 30-40 centimeter lavere.
Det er en ideel lampe til placering ved sengen, sofaen, lounge området, eller et helt fjerde sted. Mulighederne er mange.
Hein Studio Meconopsis
Meconopsis er det specielle navn på denne lige så specielle gulvlampe fra Hein Studio, og den er en del af en elegant og tidløs kollektion.
Gulvlampen står tilbagelænet på en trefod, og selve lampeskærmen er sort. Det er en fin gulvlampe til placering på kontoret, omkring lounge området eller i stuen, og i serien findes også en mindre bordlampe samt en endnu større gulvlampe.