En flettet vasketøjskurv kan peppe selv det kedeligste badeværelse op, og skabe en hyggelig varm atmosfære.
Flettede vasketøjskurve fås desuden i mange former og farver, og som en ekstra bonus giver disse kurve god luftcirkulation omkring vasketøjet – så slipper du også for at det ligger og lumrer, indtil du får startet vaskemaskinen.
Vi har samlet de flotteste vasketøjskurve i forskellige flettede materialer herunder, så du kan blive inspireret.
Det skal du overveje, før du køber en ny flettet vasketøjskurv:
- Design: Når det kommer til vasketøjskurve, kommer de i alle former, størrelser og designs. Det er en god ide, at du ser en række forskellige modeller, så du får et overblik over dine muligheder, før du vælger et design.
- Størrelse: Den rigtige størrelse vasketøjskurv matcher dit behov. Har du en stor familie med meget vasketøj på daglig basis, skal du have rigeligt med plads, mens du kan nøjes med en mindre model, hvis du er alene i din husstand.
- Transport: Din vasketøjskurv skal gøre det let og enkelt at transportere dit beskidte tøj til vaskemaskinen. Nogle modeller har hjul, så kurven kan trilles over gulvet, mens du kan få andre vasketøjskurve med praktiske håndtag.
- Materiale: En flettet vasketøjskurv kommer i mange forskellige materialer. Materialet, designet og flettemetoden vil have afgørende betydning for holdbarheden, vedligeholdelsen og hvor transportabel, din vasketøjskurv er.
- Pris: Du skal altid overveje dit budget, når du køber nyt. Hvad er du villig til at bruge på en ny flettet vasketøjskurv? Vasketøjskurve i flet kommer i alle prisklasser, men kvalitet og pris følges ofte ad. Derfor er det op til dig, hvilket budget du vil sætte for købet.
Chaka – vasketøjskurv i flettet bambus
Chaka vasketøjskurven fra House Doctor er lavet i lys bambus som er med til at give varme og en skøn spastemning i hjemmet. Kurven er særligt god til vasketøj eller lignende, da den nemt kan opbevare og gemme det væk.
Der følger 2 vasketøjskurve med, så du får her rigtig meget til prisen
Udvalgte specifikationer
- Mål: 64 x 45 x 45
- Materiale: Træ, rattan og bambus
- Brand: House Doctor
i samarbejde med PriceRunner
Dixie – smal vasketøjskurv i flet
Den pæne Dixie vasketøjskurv har et smart vippelåg, der kan holde sig selv oppe ved hjælp af en lille snor i siden. Det betyder at når du vipper låget op og tilpas langt bagud, holder låget sig selv åbent uden at vippe hele vejen bagover.
Vasketøjskurven er flettet af vandhyacint i et flot sildebensmønster, og der medfølger desuden en hvid stofpose som kan tages ud af kurven.
Den smalle Dixie vasketøjskurv måler 58 x 43 x 21 centimeter.
Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: 430 mm (b), 210 mm (d), 580 mm (h)
- Materiale: Vandhyacint
- Hvidt inderstof
i samarbejde med PriceRunner
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Living&more Libong
Libong-vasketøjskurvene er et sæt af to styk, hvoraf den ene er lidt mindre end den anden. Det betyder at du eksempelvis kan lægge dine sarte tekstiler i den lille kurv, mens du samler alt andet vasketøj i den store kurv.
De flettede vasketøjskurve er lavet af søgræs, og der er låg på både den store og lille kurv. Derudover er der også flettet håndtag ind i siderne, så du nemt kan bære kurvene rundt.
Den store vasketøjskurv måler 52 x 45 centimeter, og den lille vasketøjskurv måler 36 x 31 centimeter.
Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: 52 cm og 36 cm (h), 45 cm og 31 cm (ø)
- Vægt: 4,6 kg
- Materiale: Søgræs
Living&more Chainat
Det flotte Chainat-sæt består af to flettede vasketøjskurve, som er lavet af vandhyacint og holdt i den naturlige farve.
Vasketøjskurvene er rundt og har låg samt indvendig stofpose af hvidt bomuld, således at du nemt kan holde styr på dit vasketøj og medbringe det til vaskemaskinen.
Sættet består af en stor vasketøjskurv på 70 x 45 centimeter, samt en lidt mindre vasketøjskurv på 60 x 35 centimeter.
Begge kurve er håndlavede.
Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: 70 cm og 60 cm (h), 45 cm og 35 cm (ø)
- Vægt: 6,6 kg
- Materiale: Vandhyacint
Living&more Kalasin
De to håndlavede Kalasin-vasketøjskurve er flettede af søgræs og står med en flot grøn nuancer i det tæt flettede ydre.
Vasketøjskurvene har et par gode håndtag i siderne samt låg, så du kan skjule indholdet af vasketøjskurvene til hverdag.
Den store vasketøjskurv måler 65 x 43 centimeter, og den lille måler 52 x 34 centimeter.
Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: 65 cm og 52 cm (h), 43 cm og 34 cm (ø)
- Vægt: 6,3 kg
- Materiale: Søgræs
Living&more Rangsit
Den smarte Rangsit-vasketøjskurv er flettet af naturlig rattan, og den er selvfølgelig også håndlavet.
Vasketøjskurven har håndtag i siderne samt et rundt låg, der sørger for at dit vasketøj kan være gemt væk til hverdag.
Kurven måler 56 x 44 centimeter.
Udvalgte specifikationer
- Dimensioner: 56 cm (h), 44 cm (ø)
- Vægt: 2,3 kg
- Materiale: Rattan
Multicolor afrikanske vasketøjskurve
Hvis du kan lide farver, er de her afrikanske håndlavede vasketøjskurve helt perfekte. De er fremstillet i Senegal af naturmaterialer, hvori der er flettet farverige plastikstrips ind i materialet.
Du får således et par særdeles flotte og farverige vasketøjskurve, der begge har låg.
De flettede runde vasketøjskurve måler henholdsvis 55 x 55 centimeter, samt 40 x 40 centimeter. Målene er vejledende, da der kan være små variationer i hver kurv.
Sika Design Alibaba
Den flotte Alibaba vasketøjskurv har et specielt højt låg, og vasketøjskurven er flettet af strå som er flettet med hvide plastikstrips indimellem.
Vasketøjskurven er 70 centimeter høj med låg, og den måler 48 centimeter i diameter. Der er påsat håndtag i siderne, og kanterne har fået påsyet læder.
Kurven er håndlavet i Senegal.
Gita – rund vasketøjskurv i flet
Den her flotte flettede vasketøjskurv er lavet af naturligt søgræs, der først er flettet til snore og dernest flettet ind mellem hinanden i et ternet mønster.
Gita-vasketøjskurven har et par praktiske håndtag i toppen samt en hvid inderpose af stof, der gør det muligt for dit vasketøj at få luft.
Vasketøjskurven i flet har en diameter på 45 centimeter, samt en højde på 59 centimeter. Det er en god størrelse til de flestes behov.
Kamala – firkantet flettet vasketøjskurv
Kamala er en firkantet vasketøjskurv med låg i blandet flet, der består af vandhyacint i naturlige nuancer.
Da kurven er firkantet, er den også nem at få plads til alle steder. Den kan eksempelvis stå inde i et 60 centimeter dybt skab, eller under et bord. Alt er muligt.
Vasketøjskurven har desuden et låg samt bærehanke i begge sider, så den nemt kan flyttes rundt på. Der er også en stofpose indvendigt, så vasketøjet nemt kan tages ud og bæres til vaskemaskinen.
Kurven måler 54 x 27 x 40 centimeter.
Hera – vasketøjskurv med låg
Hera er en fin lys vasketøjskurv i vandret rattan flet, der får den til at fremstå elegant med et romantisk islæt.
Vasketøjskurven er rundt med et låg på toppen, og der medfølger også her en stofpose til opbevaring af vasketøjet.
Selve kurven måler 51 centimeter i diameter, samt 62 centimeter i højden.
Hvilken flettet vasketøjskurv skal jeg vælge?
Vi har udvalgt nogle forskellige flettede kurve, der både opfylder forskellige behov, har forskelligt design og koster vidt forskelligt. Inden du vælger en model, kan du overveje følgende ting:
- Kapacitet
Der skal være plads i din vasketøjskurv til alt det tøj, der bliver beskidt og skal vaskes i dit hjem. Det behøver ikke betyde, at din vasketøjskurv skal kunne indeholde hele din garderobe, men der skal mindst være plads til det tøj og tekstiler, du bruger, inden du vil vaske i bund.
Har du behov for en vasketøjskurv til en stor familie, kan det blive nødvendigt med én stor eller flere modeller. Det gør det nemmere at adskille eksempelvis kogevasken fra almindeligt tøj, når du lægger det beskidte tøj til vask. - Design
En anden ting du skal tage stilling til, er at bestemme dig for et look, du gerne vil gå med. Nogle flettede kurve er meget rå og naturlige, mens andre er mere forfinede med ekstra fokus på detaljerne.
Tænk over, hvilket sted din vasketøjskurv skal stå, og hvad der vil matche din resterende indretning, når du vælger et design. - Detaljer
Der kan også være ekstra ting, der er værd at overveje: Har du brug for håndtag, så du praktisk kan bære kurven fra ét rum til et andet? Eller har du ingen dørkarme, så kurven kan have hjul, uden de løber mod udfordringer, når du skubber den ud til vaskemaskinen?
Kommer tøjet til at lugte i en vasketøjskurv?
Nej, dit tøj vil ikke generelt komme til at lugte, hvis du opbevarer det i en vasketøjskurv, når det er beskidt. Før vask er det ganske fornuftigt, at du opbevarer brugt tøj for sig selv af hygiejniske årsager. Det holder dit tøj adskilt og sikrer, at du kan smide dit beskidte tøj et andet sted end dit rene.Nogle gange kan vasketøj dog godt komme til at lugte. Det er dog ofte, fordi du har efterladt et vådt håndklæde, en svedig trøje eller lignende i kurven. Du behøver derfor ikke frygte det værste, hvis din vasketøjskurv begynder at få en syrlig eller ubehagelig lugt.Hvis du vil undgå, at dit vasketøj kommer til at lugte, er der flere ting, du selv kan gøre:
- Vælg en vasketøjskurv, der er ventilerende, så dit fugtige tøj ikke forbliver fugtigt.
- Undgå at komme våde ting i vasketøjskurven, der med tiden vil få en sur lugt.
- Smid altid meget beskidt, lugtende eller svedigt tøj direkte i vaskemaskinen, så det ikke kommer til at ligge.
Det allersidste tip er, at du vælger en model eller generelt bruge et låg til at dække for vasketøj, der lugter. Ikke alle modeller har eller har mulighed for låg, men det gør det hurtigt at decideret lukke låget på ubehagelig lugt.
FAQ
Den flettede vasketøjskurv er et flot valg, der bringer organiske materialer og håndværk ind i din indretning.