Børnesenge tager af indlysende årsager en god portion plads på børneværelset, og af den grund er det en fantastisk idé at vælge en seng med skuffer under. Skufferne kan bruges til opbevaring af både legetøj, tøj, sengetøj og meget andet, og du kan dermed spare en masse plads på børneværelset.
I modsætning til eksempelvis boksmadrasser med indbygget opbevaring, kan du med børnesenge bibeholde den hyggelige stil som hører sig til på ethvert børneværelse.
Vi har til denne artikel håndplukket nogle af de flotteste, bedste og mest praktiske børnesenge med skuffer.
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Norlik børneseng med 2 skuffer
Norlik børnesengen er en budgetvenlig seng med et par rummelige skuffer. Designet er dejligt simpelt og i fuld voksenstørrelse, således at barnet kan vokse med sengen.
Sengen passer således til en 200 x 90 centimeter madras, og skufferne rummer plads til masser af sengetøj, tøj, legetøj og meget andet.
Sengen er lavet af massivt fyrretræ, som er hvidmalet. Skufferne medfølger i prisen.
Hoppekids Ida-Marie seng med plads til skuffer
Vi er vilde med designet på den her børneseng. Den kendes også som en husseng, på grund af rammen der er bygget op over sengen.
Sengen har plads til et par skuffer under sig, og disse kan tilkøbes oven i sengens pris. Dette betyder at du selv kan vælge farven, således at du kan kombinere og skabe et farvetema der matcher værelses.
Denne børneseng er i juniorstørrelse, hvilket betyder at den rummer en madras på 70 x 160 centimeter.
Sengen er både Svanemærket og FSC-certificeret.
Flexa Junior udtræksseng med skuffer
Flexa Junior-børnesengen er perfekt til ethvert børneværelse, og der er monteret sider på så uroligt sovende børn stadig kan ligge trygt og godt.
Sengen er en udtræksseng med skuffer under, og den vokser med barnet fra 140 til 190 centimeter. Skuffen har gummihjul monteret, og er af hvidlakeret MDF.
Børnesengen fra Flexa fås med en 140 x 70 centimeter madras, og når sengen skal udvides kan der tilkøbes en madrasforlænger på 50 x 70 centimeter. Dermed behøver du ikke at købe en helt ny madras.
Flexa White børneseng med gæsteseng og skuffer
Den her børneseng er perfekt til børn, der ofte har legekammerater på besøg. Her er der ikke kun skuffer til opbevaring under sengen, men også en gæsteseng der kan trækkes ud.
Børnesengen er derfor intet mindre end perfekt til rigtig mange formål, også for søskende der fra tid til anden gerne vil sove sammen på et værelse.
Skuffer og gæsteseng kan nemt trækkes ud fra selve sengen, og udgør sin egen individuelle enhed på hjul.
Flexa White børnesengen passer til en madras på 200 x 90 centimeter.
Magne børneseng med skuffer og hylder
Magne børnesengen har ikke kun skuffer, men også hylder. Da sengerammen er en smule højere end på andre modeller, er der her rigtig god plads til opbevaring.
Sengen er af hvidlakeret MDF, og der er plads til en almindelig 200 x 90 centimeter madras.
Hver skuffe er rummelig nok til alt sengetøj, men skufferne kan eksempelvis også bruges til børnetøj og andre ting. Hylderne kan eksempelvis bruges til bøger eller legetøj.
Flexa Classic børneseng med store skuffer
Den her børneseng er perfekt, hvis du ønsker et mere naturligt look. Sengen er af fyrretræ, som har fået en hvid bejdse. Dermed går træets naturlige struktur stadig fint igennem, og sengen fremstår rigtig fin.
Da der er gelænder på tre af siderne, kan du med nogle puder forvandle sengen til en sofa om dagen.
Til Flexa Classic børnesengen medfølger to skuffer på hjul, og der er plads til en madras på 200 x 90 centimeter.
Flexa White børneseng med stor skuffe
Denne børneseng har en stor skuffe i bunden, som både kan bruges med en madras eller med en plade i bunden. Dermed kan du forvandle skuffen til en gæsteseng, og du har således en god og alsidig børneseng der dækker flere behov.
Sengen er til en stor 200 x 90 centimeter madras, og der er høje sider i tre ud af fire sider. Med et par puder kan du dermed forvandle sengen til en sofa, således at ungerne kan sidde i sengen og se film, spille spil og læse.