Arigato væglamperne er en del af en større lampeserie fra Grupa Products, der er en lille uafhængig lampeproducent i Kroatien. De sender lamperne fra eget lager, og faktisk har jeg selv en Arigato loftlampe hængende over mit spisebord.
Væglamperne i Arigato-serien er fantastisk flotte og alsidige, de kan vitterligt bruges i næsten alle henseender og på forskellige placeringer, så det er kun din fantasi der sætter grænser.
Serien er fra 2015, og den komplimenterer den moderne nordiske indretning til perfektion.
Se alle væglamperne herunder, og lad dig inspirere.
Arigato AR-WW-S
Denne væglampe er den mindste i Arigato-serien. Her får du en lille rund base til montering på væggen samt en slank metalarm, der kan vinkles som du ønsker det.
Selve skærmen har en kapsel siddende foran pæren, således at lyset fra pæren ikke rammer dig direkte i øjnene men i stedet spredes ud i skærmen.
Væglampen passer perfekt ved sengen, men kan også opsættes i køkkenet eller i stuen.
Den fås i sort eller hvid.
Arigato AR-W
Denne væglampe har en længere arm, som bøjer i et ekstra led på midten. Det giver mulighed for en bedre rækkevidde, hvilket er en fordel ved læsestolen eller hvis lyset skal peges i en bestemt retning.
Den kan eksempelvis også bruges som væglampe over skrivebordet, hvis du ikke ønsker en klassisk bordlampe som står med en stor fod på selve bordet.
Arigato AR-W fås også i både sort og hvid.
Arigato AR-W-L
Her er den perfekte Arigato væglampe til køkkenbordet eller spisekrogen. Væglamper har i de senere år oplevet en overraskende popularitet som alternativ til de klassiske pendellamper eller loftlamper, da det giver en helt anden dynamik i rummet at pege væglamper ind over bordet.
I takt med at boliger stadig indrettes mere simpelt og minimalistisk, giver det også god mening at lade de tilbageværende elementer “fylde” lidt mere.
Arigato AR-W-L fås også i både sort og hvid.
Arigato AR-W2W
Arigato AR-W2W er den største væglampe i serien, og den indeholder to lamper – én i hver arm.
De to lamper udspringer fra samme lille base, der monteres på væggen. Hver lampe har en to-delt arm, som kan bøjes og drejes efter eget ønske.
Det betyder at lyset kan peges i vidt forskellige retninger eller samles over et bord, hvis dette ønskes.
Du kan selvfølgelig også få denne Arigato væglampe i enten sort eller hvid.